Hvis vi har en A-investering, men en C-ledelse, tjener vi ikke penge. Men hvis vi har en A-ledelse og en C-investering, kommer vi til at tjene penge.
Investor citat fra The Leadership Capital Index
[Du kan roligt læse med – også selvom du ikke er investor – men ser mere indad i virksomheden som bestyrelse, øverste ledelse eller som HR.]
Ledelsens betydning for virksomhedens værdi
Investorer er på konstant jagt efter at sammensætte en aktieportefølje, som vil give bedst mulige afkast – og helst uden tab. Virksomhedernes finansielle rapporter, historik og fremtidige potentiale i branchen – granskes, analysers og vurderes.
Men uanset hvor dygtige aktieanalytikerne er, vil investeringer altid være sårbare overfor begivenheder både inden i og uden for virksomheden.
Derfor spiller virksomhedens ledelse en afgørende rolle for investorernes tillid til virksomhedens fremadrettede succes.
Vi anerkender betydningen af ledelse. Det er den eneste kilde til indflydelse på vores investering. Men vi er bare ikke særligt gode til at vurdere den. Vi prøver med psykologiske tests, og de kommer fine tilbage, men mislykkes alligevel. Vi prøver at tjekke referencer, og de er gode, men lederen mislykkes. Vi ansætter personer, vi har arbejdet med før, men det begrænser vores talentmasse, og det bevirker, at vi gør det samme som vi altid har gjort.
Investor citat fra The Leadership Capital Index
Hvis investorer kan identificere de virksomheder, hvor ledelsen er i stand til få virksomheden til at vokse, og til at imødekomme såvel forventede som uforudsete udfordringer, så øges chancerne for et godt afkast på investeringerne betragteligt.
Så hvordan kan investorer foretage en grundig vurdering af virksomhedens ledelse som en del af processen med at finde ud af, hvad en virksomhed er værd?
Ofte sker vurderingen på et højst subjektivt grundlag uden en systematisk tilgang eller mulighed for benchmark af ledelsen på tværs i branchen.
Samtaler med virksomhedens topledelse er farvet af personlige holdninger.
Nøglen ligger i at vurdere virksomhedens ledelse – systematisk og objektivt – og sammenholdt med virksomhedens strategiske potentiale og forretningsmæssige resultater.
Den gode nyhed er, at Dave Ulrich med The Leadership Capital Index har udviklet en systematisk og logisk metode til at måle den flygtige variabel for virksomhedsledelse, som spiller så central en rolle i det at fastslå en virksomheds succes og markedsværdi.
Dave Ulrich har med andre ord fundet en måde at måle denne variabel, som er så afgørende for en vellykket investering.
Ved at realisere markedsværdien af virksomhedens ledelse gennem dette indeks for ledelseskapital, vil investorer være i stand til at reducere den samlede risiko ved deres investeringer og forbedre deres chancer for succes med investeringer.
Så hvorfor er The Leadership Capital Index også relevant for virksomhedens interessenter med et mere indadrettet fokus på virksomheden?
Arbejdet med The Leadership Capital Index tager afsæt i alle aspekter af ledelse
- på individuelt plan på for den enkelte leder
- for den samlede ledelseskraft i toplederteamet
- i ledelsens evne til, at få organisationen til at tage ansvar og præstere optimalt vha nødvendige HR processer til at styrke organisationskultur, Talent Management, Performance Management, håndtering af information og arbejdsprocesser
Derfor er rammerne for The Leadership Capital Index med indekset for ledelseskapital i mindst lige så høj grad relevant for bestyrelser, topledelse og for HR professionelle og andre, der arbejder med udvikling af resultatskabende ledelse og individuel lederudvikling.
Her på HRBLOG.DK udfoldes betydningen af The Leadership Capital Index – til at realisere markedsværdien af virksomhedens ledelse med et indeks for ledelseskapital:
- Performance Management, ansvarlighed og positive samtaler
- Hvilke resultater skaber virksomhedens lederudvikling?
- Kapitalfond – 3 faser med betydning for virksomhedens ledelse, organisation og HR
- Dave Ulrich’s indeks for ledelseskapital er relevant for alle med interesse for ledelse!
Johnny Madsen, Investeringschef, Dansk Formue- & Investeringspleje A/S:
Når vi vurderer en potentiel aktieinvestering i Dansk FI, er en vurdering af selskabets ledelse og kulturen i selskabet en meget afgørende faktor for os. Selskaber med en svag ledelse/virksomhedskultur har efter vores vurdering en væsentlig større chance for at fejle på et tidspunkt, mens det modsatte er gældende for selskaber med gode ledelser og en sund virksomhedskultur.
The Leadership Capital Index giver en systematisk tilgang til at vurderer et selskabs ledelse og kultur, som man løbende kan følge op på, og det er muligt at sammenligne på tværs af selskaber. Ved at anvende metodikken i The Leadership Capital Index, giver det os en mulighed for at forbedre det langsigtede afkast for vores kunder.
Læs mere om bogen – som kun kan købes her