For mange ledere i forretningen er HR afdelingen én sort kasse!
Det, der kommer ud af HR kassen skal bare være i orden og til tiden!
Mange HR teams går vældig meget op i organisering, struktur og jobtitler.
Som HR professionel har det selvfølgelig stor betydning, om man er HR Business Partner, HR udviklingskonsulent eller administrativ HR medarbejder.
Det er klart og sådan skal det være.
Men for HR’s interne kunder er det i princippet ret ligegyldigt hvilke stillingsbetegnelser, HR har, og hvordan HR er organiseret.
HR SKAL BARE VIRKE!
Top- og linjeledere skal bare have den HR support, de har brug for – til tiden og i rette kvalitet!
Så uanset hvor vigtig en funktion HR er for virksomheden, vil mange ledere i forretningen se HR i en sort kasse!
Hvad, der sker indeni HR kassen og hvem, der gør hvad – er ikke særlig vigtigt for lederne.
Når blot den HR support, der kommer ud af den sorte kasse, er den rigtige, og bliver leveret af dygtige, fleksible og løsningsorienterede kollegaer fra HR– med en solid forretningsevne, forstås…
For at det kan lade sig gøre – altså, at de rette HR løsninger bliver leveret af HR professionelle med rette kompetencer – til tiden – gælder det om at bringe den samlede HR kapacitet i spil bedst muligt.
Partnerskab indeni og udenfor HR-boxen!
Samspillet mellem HR funktionen og virksomhedens ledere, betegner jeg som et Forretningsdrevet HR partnerskab, mens samspillet internt i en Forretningsdrevet HR afdeling kan betragtes som en slags HR partnerskab.
Den sammenfaldende anvendelse af partnerskabsbegrebet er blot for at fremhæve betydningen af at arbejde mod fælles mål.
Når HR har sat kursen med en stærk Forretningsdrevet HR ambition, gælder det naturligvis alle kollegaer i den samlede HR enhed.
Selvom HR ambitionen handler om Forretningsdrevet HR partnerskab, berører det ikke kun HR Business Partner teamet, men også i høj grad det administrative HR team og HR udviklingsteamet.
Forretningsdrevet HR partnerskab vedrører både centrale HR funktioner og decentrale HR kollegaer, hvis vi har med større organisationer at gøre.
Hvordan er det i dit HR team?
- Hvordan HR spiller sammen på de indre linjer?
- Hvilke på snit- og samarbejdsflader er der internt i din HR afdeling?
Stik hovederne sammen i de mulige samarbejdskonstellationer, som den samlede HR funktion kan indgå i – og tal sammen om følgende:
- Hvilke opgaver skal eller bør I løse sammen?
- Hvordan griber partnerne ind i opgaveløsningen?
- Hvordan gi’r I stafetten videre til hinanden?
- Hvordan udveksler I viden om såvel centrale HR tiltag som forretningens puls?
- Hvad er vigtigt i jeres samspil?
- Hvad er de største udfordringer i jeres samspil?
Hvad er vigtigt for jeres samspil, så HR’s interne kunder får den optimale service/løsning?
Som opsummering på jeres snakke på kryds og tværs opstilles succeskriterier for samarbejdsflader ifm kritiske HR opgaver, processer og projekter.
NB!
Husk, at jeres HR ambition for den Forretningsdrevet HR afdeling skal afspejles i jeres svar – og ikke mindst i succeskriterier for det interne samspil i HR afdelingen!