Mija Lønvig Frandsen fra LEGO er blandt De Bedste i HR
[Mija er nu Group HR Director i Tajco Group.]
HR Rainmaker
Experienced HR Professional, a true HR Business Partner and a strong executor who turns business strategy into action.
[Jeg har udvalgt 5 af De Bedste i HR, som jeg mødt og arbejdet sammen med i private og offentlige virksomheder. Det er blevet til en spændende portrætserie med fem erfarne HR profiler.]
Kunsten at navigere mellem corporate HR og forretningsenhederne
Det er et fantastisk privilegium at få lov at arbejde for hæderkronede virksomheder som LEGO og Novo Nordisk – men det kan også være en udfordring – for nogle af os.
Det er nemlig let at blive forblændet af flotte ord, gennemarbejdede HR programmer, lækre ord og flotte præsentationer – og samtidig holde tungen lige i munden og sikre, at det hele nu også giver den værdi for forretningen, som det jo er hensigten med det hele.
Det kan Mija Lønvig Frandsen fra LEGO. Hun kan navigere, skabe resultater, berige relationer og holde fast i sig selv.
Mija evner at navigere i alt det lækre HR corporate stuff samtidig med, at hun holder rigtig godt fast i det, der har betydning for det område, hun er partner FOR og ikke mindst partner MED.
Og det gør hun super godt.
Mija er Senior HR Business Partner for og med LEGO Finance (Group Finance og Business Finance).
Måske er det fordi Mija netop er partner MED og ikke blot partner FOR LEGO Finance, at hun har fat i noget, som vi andre kan lære af.
Mija kontaktede mig for nogle år siden, efterhånden – og vi har siden hen har rigtig gode snakke om, det at være drevet af at ville gøre en reel forskel og samtidig navigere i en stor succesfuld virksomhed. Der er nemlig mange paralleller mellem Mija i LEGO og min tid i Novo Nordisk.
Der er flere grunde til, at jeg har peget på Mija som en af De Bedste i HR i Danmark – baseret på mit kendskab til mange hundrede HR professionelle i danske HR funktioner:
- Mija har en veludviklet sund fornuft og en ordentlighed, som hun ALTID bringer i spil, når der skal vurderes og tages beslutninger.
- Mija har fokus på at skabe det bedst mulige resultat ud fra de vilkår og betingelser, der er i en given situation.
- Mija kan godt være ydmyg, men bliver ikke imponeret, hvilket betyder, at hun har modet til at sige ”han har jo ikke noget tøj på!” – og det siger hun på sin egen no-nonsens måde.
Som eksempel får du lige en snas fra et indlæg, som Mija selv har skrevet – så tror jeg, du får en god fornemmelse af, hvad jeg mener:
Jeg er i daglig kontakt med nogle meget dygtige “finansdrenge” og efter at have hørt dem tale om (og tilsvarende nikket anerkendende og fortalt successen videre i selvsamme form), hvor flot det var, at vi “lukkede bøgerne” uden anmærkninger 3 dage før tid, siden jul, slog det mig, at jeg var blevet “narret”.
For hvad betyder det egentlig?“Er det godt??” kom jeg til at spørge, hvilket set i bakspejlet måske ikke var særlig begavet.
Personen over for mig stirrede vantro på mig – det tåbelige HR menneske som vovede at spørge om noget så indlysende dumt.
Lidt ligesom at slippe en vind på sin første date med Prins Charming.
I interviewet med Mija kan du læse meget mere om hendes baggrund, hvad hun tænker og hvad hun gør i sin rolle som HR Business Partner.
Rigtig god fornøjelse!
PS!
Du kan godt spidse blyanten og tage noter undervejs, når du læser om Mija – hvis du også vil være en super HR Business Partner MED forretningen – også selv om du måske har en titel som HR chef eller HR konsulent.
PPS!
Mija er sidenhen blevet udnævnt til HR Director i LEGO, nu er hun HR Director i Tajco Group – men hendes tilgang til samspillet med forretningen er ikke ændret af den grund….
Lyt til er nyt interview med Mija, hvor hun blandt andet taler om, hvordan der er gået inflation i rollen som HR Business Partner.
[Se også Den Succesfulde HR Business Partner]
.