Culture & Change Champion, Human Capital Curator, Total Rewards Steward
Resultater fra det tilbagevendende globale HR kompetencestudie i regi af Dave Ulrich og RBL Group er blevet offentliggjort.
HR kompetencemodellen er struktureret omkring ni HR kompetencer, domæner eller roller.
I fem artikler deler jeg kompetencestudiets 123 udsagn fordelt på hver af de ni HR kompetencer, som hjælp og inspiration til at kvalificere HR kompetencer hos såvel den enkelte HR professionelle som i HR afdelingen og den samlede HR funktion.
Her kan du se de fem artikler i serien med HR kompetencemodellen:
- HR kompetencestudiet – baggrund og tidligere kompetencemodeller
- Bærende HR kompetencer
- Strategisk understøttende HR kompetencer
- Basis HR kompetencer
- Den kompetence HR afdeling
Strategisk HR
Her ser vi nærmere på de tre strategisk understøttende HR kompetencer i kompetencemodellen:
- Culture and Change Champion
- Human Capital Curator
- Total Rewards Steward
[Læs også: En HR strategi gør ikke HR strategisk!]
Culture and Change Champion
HR professionelle skal være i stand til både at håndtere kultur og forandringer. Ved at have godt fat i både forandring og kultur kan HR professionelle hjælpe med at holde fokus på, at få tingene til at ske løbende hen over tid. Derved bliver en forandringsproces ikke igangsat, uden en kultur til at holde fast i forandringen.
Designer kultur
- Skaber den den rette organisationskultur til at levere organisatoriske resultater.
- Måler indflydelsen af organisationskultur via opnåelse af vedvarende organisatoriske resultater.
- Sikrer at håndtering af organisationskultur bliver prioriteret i virksomheden.
Håndterer forandringer
- Sikrer innovation af HR-systemer baseret på skiftende forretningsmæssige krav.
- Hjælper med at angive retningen af forandring med klare forventninger til effekt.
- Identificerer de vigtigste skridt for at igangsætte forandringer.
- Hjælper folk til at forstå, hvorfor forandring er vigtig (dvs skaber en følelse af nødvendighed).
Human Capital Curator
HR professionelle skal udvikle integrerede og innovative HR-løsninger til håndtering af medarbejdere og ledere i organisationen. Disse HR praksisser, HR processer og HR programmer skal tilsammen sikre virksomhedens menneskelige kapital.
Udvikle talent
- Udvikler talent baseret på virksomhedens behov.
- Faciliterer meningsfulde og udviklende processer.
- Vurderer talent og nøglepersoner.
- Identificerer og prioriterer nøglepositioner.
Udvikler ledere
- Vurderer ledere mod definerede parametre for ledelse og lederskab.
- Udarbejder business case for investering i udvikling af ledere.
- Styrer efterfølgerplaner for centrale lederstillinger.
Driver performance
- Etablerer klare performance standarder. Designer måleparametre som skelner mellem high-performance og low-performance medarbejdere.
- Faciliterer etablering og udvikling af organisationsstruktur (fx roller, ansvar).
[Læs også: Performance Management, ansvarlighed og positive samtaler]
Udvikler teknisk talent
- Identificerer muligheder for forfremmelse af tekniske eksperter.
- Tilbyder udviklingsprogrammer for tekniske eksperter.
- Skelner mellem lederpotentiale og teknisk ekspertise.
Total Rewards Steward
HR professionelle skal være i stand til at skabe samlede belønningssystemer, som omfatter kompensation og fordele (økonomiske belønninger) samt andre goder, som har betydning for et godt arbejde (ikke-finansielle belønninger).
Designe meningsfuldt arbejde
- Hjælper medarbejdere med et forbedre den fysiske sundhed.
- Effektivt balancere medarbejdertrivsel og virksomhedens resultater.
Håndtere Compensation & Benefits
- Sikre medarbejdergoder, der ikke er finansiel belønning.
- Balancere ikke-finansiel og finansiel belønning for medarbejdere.
Så er det din tur!
- Har du nærlæst alle udsagn, der hører til hver af de tre HR kompetencer?
- Hvilke af de ovennævnte HR kompetencer er relevante for din HR rolle?
- Hvor godt mestrer du de relevante kompetencer?
- Hvor vil det være gavnligt for dig, for HR og for virksomheden, at skærpe din opmærksomhed og evt. kvalificere dig yderligere?
Kilde til resultater fra syvende runde af HR kompetencestudie er fra HR.com webinar med titlen “Defining HR from the Outside-In”, hvor Mike Ulrich, Co-director, HRCS og Ernesto Uscher, Partner, The RBL Group præsenterede “How Competencies Drive Organizational & Stakeholder Value, Results of the 2016 HR Competency Study”.
Her kan du se tidligere Dave Ulrich HR kompetencemodeller.