HR skal nok overleve i fremtiden – hvis bare HR gør sig umage
Tilbage i 2015 skrev jeg indlægget Gad vide om HR nogensinde får arbejdsro? med henvisning til den tiltagende debat, om HR skulle sprænges i luften med et farvel og tak til HR.
Det lader til fortsat at være på mode med dommedagsprofetier over HR som supportfunktion. Men HR har selv nøglen til en gylden fremtid.
HR skal bare gøre sig umage med at gøre det, der er rigtigt for virksomheden og for de mennesker, der skal sikre virksomhedens forretningsmæssige succes.
HR behøver ikke at genopfinde sig selv, som nogle foreslår.
HR skal heller ikke forvente en særlig opmærksomhed fra virksomhedens ledere, eller bede andre i virksomheden om at se anderledes på HR, som andre foreslår.
HR skal bare gøre sig umage med at følge med i det, der sker i virksomhedens forretningsområder og i det, der sker i virksomhedens eksterne kontekst.
HR skal følge med i hvad, der er på spil i det marked, hvor virksomheden opererer, eller i det samfund, som virksomheden leverer ydelser til.
Med andre ord, så skal HR gøre sig umage med at vise oprigtig interesse og forstå, hvad der er vigtigt for virksomhedens fremdrift og succes, såvel på de indre som på de ydre linjer. Og vel at mærke handle på det, der er vigtigt.
I praksis betyder det, at HR altid skal have fingeren på den forretningsmæssige puls i forhold til daglig drift og strategiske indsatser. Og så skal HR altid have kendskab til status for forretningskritiske projekter.
HR skal forstå og proaktivt tage aktion, når der f.eks. er behov for forretningskritiske rekrutteringer til et projekt eller forretningsområde.
På kort formel betyder det, at HR skal give lederne en oplevelse af at blive hjulpet med en af HR’s fornemmeste opgave; nemlig at sikre kritiske kompetencer og talentmasse i virksomheden.
Fremtidens HR kompetencer er naturligvis også vigtige, men faglige HR kompetencer gør det ikke alene. Det handler også om det rette perspektiv, prioritering og personlige kvaliteter.
HR skal fokusere på det vigtige
HR skal lade være med, hårdnakket, at holde fast i tidsbestemte aktiviteter i et HR-årshjul, hvis aktiviteterne konflikter med forretningens rytme eller med vigtige projekter, der er i en kritisk fase.
Forretningens udfordringer vinder altid over HR’s egne KPI’er.
Derfor gælder det for HR om at måle på det vigtige, i stedet for at gøre det målbare vigtigt.
For at det kan lade sige gøre, skal HR gøre sig umage med at forstå hvad, der skal til for, at både nuværende og fremtidige generationer bidrager med det, som virksomheden har brug for.
Når HR har gjort sig umage med at forstå det, der er vigtigt for virksomhedens organisation og forretning, skal denne forretningsforståelse omsættes til lige præcis de HR-løsninger, der er brug for.
Og ikke den anden vej rundt.
Altså, at HR laver en masse omfattende løsninger, der skal skubbes i forretningsområderne i håb om, at de vil bidrage til virksomhedens resultater.
Det går nemlig helt galt, når HR forsøger at skubbe forkromede HR-initiativer ud i organisationen, hvis det ikke er tydeligt, hvordan det gør medarbejdere og ledere i stand til at levere det, som virksomheden har brug for.
Ud med HR-floskler, ind med effekt på forretningsmæssige resultater
Når HR gør sig umage med at forstå, hvad der er brug for, og gør sig umage med at levere det, der er brug for, er det ikke nødvendigt for HR at bede om at få plads og taletid hos virksomhedens ledere.
Med resultatskabende HR-leverancer er HR nemlig mere end velkommen i forretningen.
Det ville ærlig talt være tudetosset af en forretningsleder at sige nej tak til et kompetent bidrag, der hjælper med at nå i mål med de forretningsmæssige resultater, som lederen og virksomheden jagter.
HR får selvfølgelig plads og lydhørhed, når HR tydeligt interesserer sig for og hjælper med at nå det, der er vigtigt for virksomheden.
Når det sker, behøver HR nemlig ikke længere at gemme sig bag et HR-fagligt skjold af generiske, akademiske HR-floskler.
Det er nemlig ikke HR-teorier, HR-processer og HR-programmer i sig selv, der er vigtige for lederne.
Det er vigtige er alt det, som de fine HR-initiativer gør organisationen i stand til i forhold til at nå virksomhedens mål og planer.
Det er netop det, som HR skal gøre sig umage med.
Når det sker, tror jeg på en gylden fremtid for HR.
Derfor bliver jeg ved med at heppe på HR.
