Jep, det var præcis sådan en projektleder formulerede sig i sin omtale af HR.
Projektlederen mente ikke, at HR bidrog til forretningen eller til projekterne med andet end bøvl og besvær.
Et højt profileret projekt manglede specialister med branchekendskab og helt særlige kompetencer.
Det var kritisk for projektet at mangle de vigtige folk.
Tiden gik, alt imens projektet blev forsinket med tab af adskillige millioner (EURO!) som følge af senere produktlancering for hver måned, der gik.
HR havde tydeligvis ikke forstået, hvor kritisk projektet var for virksomheden.
HR blev derfor opfattet som noget sløve og rigide i deres indsats for at finde de rigtig folk – hurtigt.
Rekrutteringsprocessen blev forhalet – af HR, og det endte med at projektlederen selv måtte finde de rette folk via sit netværk i branchen.
Han kunne have sparet to-tre måneder ved at gøre det selv fra starten.
Projektlederens direktør spurgte, hvorfor han ikke fik hjælp af HR – hvortil han prompte svarede:
I bedste fald er HR værdiløs!
Det gør virkelig ondt helt ind i min Forretningsdrevet HR hjertekugle, når jeg hører sådan en historie.
How the heck kan det gå så galt for HR?
Det må bare ikke ske for HR. Vi skal skal have så meget føling med forretningskritiske projekter, at vi ved, hvornår vi skal smide, hvad vi har og rykke på det, der er vigtigt.
Også selv om det måske kræver, at HR i projekter og forretningsenheder må tage nogle kampe med corporate HR.
Vi skal altid huske:
>>> HR handler ikke om HR.
>>> HR handler om at gøre organisationen i stand til at nå virksomhedens mål og planer.
>>> HR handler om forretning.
Forretningsdrevet HR tager altid afsæt i virksomhedens, forretningens og projekternes behov og resultatkrav.
Og derfor tror jeg på, at Forretningsdrevet HR er kommet for at blive.
Nu tænker du måske, hvad mon HR har at sige til historien?
Ja, det ved jeg ikke – for jeg har ikke haft mulighed for at spørge HR.
Men uanset hvilke plausible forklaringer HR måtte have, så ændrer det ikke på:
1.
At HR ikke havde fingeren på den forretningsmæssige puls ift at holde øje med forretningskritiske projekter.
2.
At HR ikke forstod, hvor forretningskritisk disse rekrutteringer var for projektet og for virksomheden.
3.
At HR ikke havde øje for den business case, som var argumentet for at gøre en særlig indsats for at hente specialister ind til projektet.
4.
At projektlederen havde en oplevelse af ikke at blive hjulpet med noget af det, der er HR’s fornemmeste opgave; nemlig at sikre kritiske kompetencer og talentmasse.
5.
At HR har mistet tillid og troværdighed – i hvert tilfælde i dén del af virksomheden – indtil projektlederne får fortalt sin historie til andre dele af virksomheden.
Lad os sammen gøre os umage med at praktisere Forretningsdrevet HR, så vi undgår tilsvarende ulykkelige situationer – for HR og for virksomheden.
Tro på det, HR! Du kan gøre det. Du gør det. Du gør det godt.
Du hiver bare fat i mig, hvis jeg skal hjælpe dig med at få en stærk Forretningsdrevet HR praksis, så HR bliver alt andet end værdiløs!
PS!
Jeg er klar over, at rigtig mange HR folk efterhånden gør det super godt i virksomhederne.
MEN til trods for de gode fremskridt har jeg alligevel for nylig (i starten af 2017), hørt dette udsagn fra en leder i en stor virksomhed (hvor HR i øvrigt selv mener, de har styr på det):
HR er firmaets bedst bevarede hemmelighed. Vi ser dem aldrig. De tilbyder sig ikke. Vi spørger ikke efter dem.
Historien om Dødens Engel er heller ikke god for HR.
Hmrff! Og stort øv!
Kom nu HR, det kan vi gøre meget bedre.
Her kan du få effektfulde greb, så du ikke havner i sammen kedelig situation.
.
