På min vej rundt i HR-afdelinger i private og offentlige virksomheder, er der næsten altid et par stykker, som skiller sig særligt positivt ud.
Det er dygtige og dedikerede HR-professionelle, HR Business Partnere og HR Chefer i private og i offentlige virksomheder.
De seneste år har jeg skrevet om flere af dem på min blog, og for nogle år siden lavede jeg en hel serie, som jeg kaldte ”De Bedste i HR”.
Måske er du også en af dem, der skiller sig særligt positivt ud i HR-teamet?
Efter min mening har følgende fire faktorer betydning for, at de gode i HR bliver til de bedste i HR:
- HR-faglighed
- Forretningsevne
- Personlige kvaliteter
- Lyst til stadig faglig og personlig udvikling
HR-faglighed
De bedste i HR er fagligt dygtige og har styr på nødvendige HR-kompetencer, der er relevante netop i deres virksomhed.
Forretningsevne
De bedste i HR nøjes ikke med blot at forstå den forretning, de er en del af. De formår at bringe deres forretningsforståelse i spil klogt til det, jeg kalder forretningsevne.
De forstår på lige fod med lederne, hvordan forretningen bliver drevet og hvilke faktorer, der har indvirkning på forretningen, forretningens udfordringer, pres fra kunder og konkurrenter.
De lytter og opfanger hurtigt vigtige facts om forretningen og ledelsens udfordringer.
Det betyder, at de har fingeren på den forretningsmæssige puls, og at de sørger for at tage initiativ til og medansvar for, at organisationen leverer på de forretningsmæssige resultater.
De bidrager til at finde løsninger i forretningen med HR-perspektiv og løsninger i HR med forretningsmæssigt perspektiv. Altid HR-aktiviteter, der skaber værdi for virksomheden. Aldrig HR for HR’s skyld.
De bedste i HR er med andre ord dygtige til at koble HR-indsatsen direkte til forretningens planer og KPI’er via organisatorisk performance.
Personlige kvaliteter
Den tredje faktor, som er med til at differentiere de bedste i HR fra de gode og mindre gode, er stærke personlige kvaliteter. Forretningsevne og faglige HR-kompetencer gør det nemlig ikke alene.
Det kræver stærke personlige kvaliteter at lykkes som den samarbejdspartner, virksomheden har brug for, og som lederne hverken kan eller vil undvære.
De bedste i HR tror på, at de tilfører værdi til virksomhedens organisation og forretning. Det betyder, at de bedste i HR møder lederne i forretningen som ligeværdige samarbejdspartnere, fordi de kender deres værd og ved, at de leverer varen.
Foruden at møde lederen med en indstilling om, at de som HR-professionelle brænder for at skabe resultater i forretningen, forstår de bedste i HR også, hvad den enkelte leder er drevet af, og de bruger den viden i samspillet.
De bedste i HR formår at kommunikere med kant og troværdighed, uden at gå på kompromis med egen integritet.
Mon ikke, du kan genkende flere af kendetegnene hos de bedste i HR?
Selvfølgelig kan du det.
Jeg har også peget på lysten til stadig faglig og personlig udvikling som et træk hos de bedste i HR.
Men måske er der nogle af de nævnte faktorer, som du gerne vil udvikle?
Vil du også være en af de bedste i HR?
HR Pro MASTER forløbet sætter netop turbo på udvikling af dig i rollen som en stærk partner i forretningen.
I et tæt parløb med mig over seks måneder arbejder vi med, hvordan du omsætter din forretningsforståelse klogt til at skabe resultater i og med de forretningsenheder, som du supporterer.
Hvis din forretningsforståelse ikke er så stor, som du, din HR-leder og lederne i forretningen har brug for, så er det dér vi starter.
Sammen ser vi også på, hvordan du kan og skal bruge dine personlige kvaliteter til at få et stærkt – eller stærkere – og effektivt samarbejde og makkerskab med forretningen.
Det gælder uanset om:
- Du har ambitioner og gerne løfte din rolle og i dit samspil med forretningen fra godt til bedre.
- Du har udfordringer og synes, det kan være bøvlet at være forretningens partner – i hvert tilfælde, når det gælder nogle af de ledere, du supporterer.
- Du (og måske din HR-leder) gerne vil se en positiv forandring i din support, samspil eller resultater.
Ja tak, lad mig flux få mere at vide om HR Pro MASTER