• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer

Gitte Mandrup | Forretningsdrevet HR

  • Sparring
  • Kunder
  • HR Bøger
    • Formlen for Forretningsdrevet HR
    • Perfekt Partnerskab
    • HR Udefra og Ind
    • The Leadership Capital Index
  • HR Blog
  • Om Gitte
    • DERFOR
    • Presse & omtale
    • Forretningsdrevet HR siden 2007
    • Samarbejde med Dave Ulrich
    • Gitte Mandrup – CV, baggrund & drivkraft
  • Kontakt
  • Login

Succesfuld HR Business Partner? Din komplette guide til hvad, du skal gøre.

HR Business Partner – din guide til succes!

Faglige HR kompetencer gør det ikke alene for den succesfulde HR Business Partner!

Den succesfulde HR Business Partner er opmærksom på vigtigheden af BÅDE faglige HR kompetencer & forretningsforståelse OG personlige kvaliteter.

Her er mit bud på, hvad en HR Business Partner laver, med strategisk fokus, og et vågent øje for at sikre løsning af operationelle opgaver.

Der er stor fokus på hvilke HR faglige kompetencer, som HR professionelle skal mestre for at lykkes i rollen som solid bidragsyder til virksomhedens organisation og forretning.

Men uanset hvor mange HR faglige kompetencer, du opnår via uddannelse og kurser, så kommer vi ikke uden om, at dine personlige kvaliteter afgør, om du lykkes med og trives i din rolle som HR Business Partner.

NB!

Læs denne guide og tjekliste, hvis du overvejer at deltage på en HR Business Partner uddannelse.

Du har øget chancer for succes som HR Business Partner, når:

  • Du har selvtillid og tror på betydning af eget bidrag
  • Du demonstrerer en solid forretningsevne
  • Du udviser beslutsomhed og handlekraft
  • Du agerer objektiv og fokuseret
  • Du er fleksibel og forandringsvillig
  • Du står skulder ved skulder med lederne i et tæt makkerskab

Personlige kvaliteter hos en dygtig og succesfuld HR Business Partner

Her er uddrag fra min seneste bog, Formlen for Forretningsdrevet HR, med bud på hvilke personlige kvaliteter, jeg ser hos den succesfulde HR Business Partner, HR Chef og andre HR professionelle, der er i indgreb med virksomhedens ledere – især på de øverste ledelsesniveauer.

Disse personlige kvaliteter i din rolle som HR Business Partner hjælper dig til at bringe HR fagligheden i spil klogt, og forstærke din og HR’s positionering i virksomheden til et stærkt makkerskab med forretningen.

Selvtillid og tro på betydning af eget bidrag

  • Du tror på, at din egen HR indsats skaber værdi for forretningen.
  • Du har og viser et højt niveau af selvtillid.
  • Du ser dig selv som en naturlig del af forretningen og af lederteamet.
  • Du tror på dine evner til at øve indflydelse på mennesker og påvirke beslutninger.

Solid forretningsevne

  • Du forstår på lige fod med lederteamet, hvordan forretningen bliver drevet.
  • Du forstår faktorer, der har indvirkning på forretningen, pres fra konkurrenter og forretningens kontekst.
  • Du lytter og opfanger hurtigt vigtige facts om forretningen og om ledelsens udfordringer.
  • Du bidrager til at finde løsninger i forretningen med HR perspektiv – og løsninger i HR med forretningsmæssigt perspektiv.
  • Du fokuserer altid kun på HR aktiviteter, der skaber værdi for virksomheden.
  • Du foreslår eller praktiserer aldrig HR for HR’s skyld.

[Skyd genvej til at opnå og anvende større forretningsforståelse]

Beslutsomhed og handlekraft

  • Du er løsningsorienteret og finder nye måde at gribe løsninger an.
  • Du træffer selvstændigt strategiske beslutninger,  der fører til forbedringer.
  • Du har selvtillid og evne til kritisk at udfordre ledelsens oplæg eller beslutninger, og kommer med alternative forslag og anbefalinger.
  • Du kan prioritere mellem det, som haster og det, der er vigtigt.
  • Du viser mod, handlekraft og risikovillighed.

Objektiv og fokuseret

  • Du er i stand til at være objektiv og vide hvad, der er vigtigt.
  • Du kan fastholde et objektivt perspektiv.
  • Du bliver ikke opslugt af detaljer, som er irrelevante for pågældende ledelsesniveau.
  • Du bliver ikke hængende i problemstillinger, som ikke længere er relevante.
  • Du har en klar agenda, og ved hvor fokus skal ligge.

Fleksibel og forandringsvillig

  • Du er fleksibel, åben for forandringer, lydhør og modtagelig.
  • Du tilpasser dig vekslende vilkår og betingelser.
  • Du er hurtig til at justere strategier til den nye situation.
  • Du bidrager til den fælles corporate HR-agenda.
  • Du bidrager til HR teamet og til centrale initiativer.
  • Du er dygtig, men ved at der altid er mere at lære.
  • Du opbygger tillidsfulde relationer til andre, og gør maksimalt brug af HR ressourcer, når der et brug for at finde svar og løsninger.
  • Du står på mål for HR-dagsorden i forretningen, og evner at balancere både lokal og central agenda.

Jeg vil opfordre dig til at se på hvilke af ovenstående kvaliteter, det vil gavne dig at arbejde med i din rolle som HR Business Partner.

Men husk, at ingen er perfekte!

Jeg kender ingen, som kan leve op til alle kendetegn for den succesfulde HR Business Partner.

Her kan du se, hvad nogle af De Bedste i HR kan.

[Se også 25 punkter til HR Business Partnerens tjekliste for godt samspil med ledere i forretningen]


Skulder ved skulder i et makkerskab

Som HR Business Partner er du forretningens partner og hjælper lederne med at optimere organisationens evne til at nå virksomhedens forretningsmæssige mål.

Dét sker i krydsfeltet mellem HR, ledelse og forretning – lige dér, hvor du som HR Business Partner eller HR udviklingskonsulent bringer aller størst værdi for virksomheden.

Ingen tvivl om, at der stilles store krav til såvel forretningsforståelse og HR faglige kompetencer som personlige kvaliteter til dig og dine kollegaer i HR.

Men kravene er nok noget højere grad til dig i rolle som HR Business Partner, fordi du er ude på slagmarken i forretningen, hvor du kæmper sammen med (og forhåbentlig ikke mod) lederne i forretningsenhederne.

  • Du skal nemlig stå skulder ved skulder med linjelederne – i gode som i svære tider.
    Din HR faglighed er langt fra nok.
  • Og selvom du har godt styr på virksomhedens værdikæde, produkter og udfordringer
    – så er det heller ikke nok.
  • Det er afgørende for din succes som HR Business Partner, at dine relationer til linjelederne fungerer.
    Ellers er der ikke meget partnerskab over det.

Som dygtig HR Business Partner er du nød til at kunne spille på alle tangenter og fungere i samspillet med stort set alle i virksomheden.

Læs om Den mest ærgerlige fejl, selv de mest erfarne HR Business Partnere begår.


Vil du arbejde INTENSIVT med din udvikling som HR Business Partner?

 

Jeg gætter på, at din HR faglighed er i orden, men måske er du havnet på siden her, fordi du gerne vil arbejde med ét eller begge af de to andre elementer:

  • Din forretningsforståelse og din evne til at koble HR og forretning
  • Dit samspil med lederne i forretningen, hvor du skal bringe ovenstående kendetegn i spil

Jeg hjælpe dig gerne med begge dele.

Jeg elsker, at arbejde sammen med HR Business Partnere, og jeg er sikker på, at jeg også kan hjælpe dig med det, du har brug for i din HR Business Partner rolle.

Når det gælder sparring på og udvikling af personlige kvaliteter som HR Business Partner, rykker det hurtigst og mest effektfuld med solid og erfaringsbaseret sparring.

Sådan sparring kan du få hos mig med at HR Pro MASTER forløb, som jeg synes, du skal tjekke ud.

HR Pro MASTER

 

Ellers tag fat i mig her, så finder vi sammen en løsning på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig godt videre som en (endnu mere) succesfuld HR Business Partner.

Det vil glæde mig at arbejde sammen med dig.

Bedste hilsner, Gitte

 

Download HR Chef Kompasset med pejlemærker for dit HR-lederskab

⬇️3, 6 eller 12 måneders sparringsløb for HR Chefer⬇️

Forretningsdrevet HR er evergreen -Gitte Mandrup

For ambitiøse HR Chefer, der vil arbejde strategisk med organisation og forretning

Invitation til webinar spækket med Forretningsdrevet HR pointer

Footer


GODT AT VIDE

  • Kontakt Gitte Mandrup
  • Gitte’s CV, baggrund & milepæle
  • Presse & omtale
  • Kunder, Gitte har arbejdet med
  • HR Bøger (Dave Ulrich & Gitte Mandrup)

Uddrag fra kundeudtalelser

“Personlig sparringssamtale med Gitte gav mig både et fagligt løft og et personligt løft og var på mange måder en øjenåbner og samtidig en kæmpe hjælp til den situation, jeg stod i på det tidspunkt.”

“Gitte bidrager med et utroligt nærvær, engagement og faglig robusthed, som jeg ikke har mødt andre steder. Man kan være sikker på et lille servicekald fra Gitte, hvis der er gået for lang tid siden, vi har talt sammen sidst.”

“Den individuelle sparring med Gitte – om stort og småt – har givet mange gode tanker og inspiration til nye måder at gå til opgaverne.”

“Tak til dig Gitte Mandrup for din vilde energi, dit engagement og for at hjælpe mig med at holde snuden i sporet og give mig konkrete og praktiske værktøjer til, hvordan jeg hele tiden tænker forretningen ind i alt det, jeg gør.”

“Hun er god til hurtigt at forstå præcis vores kontekst og de udfordringer vi har.”

JEG STØTTER BØRNETELEFONEN
Alle børn har krav på tryghed og en voksen at tale med. Sådan er det desværre ikke for alle børn – heldigvis kan BørneTelefonen hjælpe, men der er brug for mere hjælp.

Jeg er sponsor for BørneTelefonen + jeg samler ind via Gå For BørneTelefonen


GODE GENVEJE

  • Hvorfor Forretningsdrevet HR?
  • HR Chef sparring & udvikling
  • HR Business Partner & HR Pro udvikling
  • Forretningsdrevet HR udvikling for alle i HR
  • HR Blog med masser af inspiration

Uddrag fra kundeudtalelser

“Gitte har hjulpet mig ved at stille kritiske spørgsmål og herigennem at få mig til at se tingene fra flere perspektiver, hvilket har resulteret i, at jeg kunne formulere virksomhedens HR-strategi.”

“Gitte er super dygtig til at forstå den hverdag, man bevæger sig, og hjælpe med at omsætte HR-tanker til konkrete forretningstiltag.”

“Gitte har hjulpet mig til at være mere kritisk i de HR-tiltag, vi ønsker at igangsætte.”

“Gitte er nærværende og følger i sin sparring både op på opgaven, men også på dig som menneske i et fortroligt rum, hvilket er rart som HR-ansvarlig, da det kan være et job, hvor man står lidt alene.”

“Gitte ønsker virkelig, at du lykkes i din rolle, og det kan mærkes fra første sekund, du taler med hende.”

“Hun lytter, og hun formår hurtigt at sætte sig ind i den udfordring, man tumler med.”

HJÆLP MIG MED AT HJÆLPE BØRNENE


SØGER DU NOGET SÆRLIGT?

Lad os følges, der hvor du er mest

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Uddrag fra kundeudtalelser

“Mit coachingforløb med Gitte har haft en vigtig betydning for min udvikling i rollen som HR Director. Hun forstår at zoome ind på det essentielle i sagens kerne og får mig både op i helikopteren og gi’r mig et nyt perspektiv, samtidig med, at jeg altid går fra møderne med konkrete input jeg kan handle på.”

“Gitte er rigtig god til hurtigt at sætte sig ind i den konkrete situation og på baggrund heraf give en værdifuld sparring.”

BOG: Formlen for Forretningsdrevet HR

Formlen for Forretningsdrevet HR

All Rights Reserved © 2023 Gitte Mandrup | Forretningsdrevet HR siden 2007 | CVR 30321340 | gm@gittemandrup.dk | mobil 6067 7007
Privatlivspolitik | Handelsbetingelser | Om Gitte Mandrup | Kontakt

Fleksibelt HR Chef Sparringsforløb