Fra HR konsulent til HR Business Partner – et benhårdt HRBP udviklingsforløb…
Jeg er så heldig at have arbejdet sammen med det sejeste HR Business Partner team i Dagrofa, som du ser på billedet i en intensiv proces.
Vi havde en produktiv workshop, hvor alle i teamet arbejdede med anvendelse af deres gode forretningsforståelse i praksis – oppefra og ned, indefra og ud, udefra og ind.
HR Business Partner teamet har arbejdet med en fælles udviklingsproces siden starten af året med afsæt i Forretningsdrevet HR faglig læring fra online udviklingsforløbet www.hrbp.dk i en effektfuld kombination af selvstudium, arbejde i makkerpar, gruppearbejde ifm hvert modul og workshops for fælles træning og kalibrering.
Dagrofa’s HR Business Partner udvikling drives stærkt og målrettet af HR Business Manager, Desirée Breel
Se hvad Desirée Breel siger om forløbet:
Fra HR konsulent til HR Business Partner
HR i Dagrofa har en solid plads ved ledelsesbordet, og kravene til vores leverancer, og måden hvorpå vi leverer, er både øget og ændret. For lederne handler det ikke mere om, at HR bare er hænder og eksperter, men også solide partnere i forskellige projekter, daglige opgaver, forandringsprojekter og hardcore ledelsesbeslutninger.
Et benhårdt HRBP udviklingsforløb
Dagrofa har 9 dygtige HR konsulenter, som alle havde behov for at udvikle deres kompetencer til et nyt niveau, dels drevet af kravene fra forretningen, men også et ønske om selv at udvikle sig. Derfor besluttede HR ledergruppen at give dem et udviklingsforløb, som udviklede dem fra konsulenter til HR Business Partnere.
Deres udviklingsforløb startede i januar 2018 og slutter til efteråret med en eksamen. Hele forløbet er bygget op omkring Gitte Mandrups HRBP online forløb.
For at sikre forankring af læringen, mødes HR konsulenterne 4 gange af en halv til en dags varighed, hvor Dagrofa sammen med Gitte Mandrup har lavet nogle workshops, hvor vi arbejder med alle de elementer, som er i HRBP online forløbet. Ind imellem har vi haft en hel dags træning i forandringsledelse, en dag med kommunikation og 2 dage med procesfacilitering og ‘det gode møde’.
Mellem hver workshop skal HR konsulenterne læse og forberede sig til næste modul. De mødes i mindre grupper med opgaver og sparring. De laver refleksionsøvelser, og midt i forløbet får de en coaching seance med Gitte Mandrup.
Et hardcore forløb, som alle synes er super fedt…. og lederne kvitterer også.
Hvordan måler vi så successen?
Vi har sendt en undersøgelsen ud til alle ledere, hvor de vurderer HR på en række punkter. Det er base-line, og så håber vi at have rykket os, når vi måler igen efter endt uddannelse…
Er du HR leder, og vil du også selv drive et udviklingsforløb for dit HR team, ligesom Desirée så flot har gjort det?
Mit bidrag til udviklingsforløbet er det Forretningsdrevet HR faglige indhold på den online læringsplatform, som du og dit team tager afsæt i gennem hele forløbet. Du kan bruge mig til sparring, rådgivning og planlægning af forløbet – eventuelt suppleret med facilitering af et par workshops til træning af teamet.
Jeg hjælper dig også gerne med at designe og planlægge de workshops og aktiviteter, som du selv vælger at gennemføre med dit team.
Men det er dig som HR leder, der selv driver udviklingsprocessen for dit HR-hold.
Du kan altså vælge at drive forløbet helt selv, eller at danne parløb med mig i processen.
I denne video forklarer jeg grundigt, hvordan du selv kan arbejde med udvikling af dit HR team i praksis.
Du kan læse mere om udvikling af dit HR team her
I forløbet for HR Chefer www.hrchef.dk får du alle mine trin-for-trin procesbeskrivelser, så du selv kan gennemføre et udviklingsforløb for dit HR team.
Du kan også vælge at have mig med på sidelinjen som din rådgiver og sparringspartner, eller som træner og facilitator på workshops som beskrevet her.
Det er helt op til dig, hvad du foretrækker.
Jeg er med dig, hvor du har brug for mig.
Vil du også gerne have mig som din sparringspartner gennem et udviklingsforløb for dit HR team?
Tag fat i mig, hvis vi skal tale om hvilken løsning, der vil passe til dig, dit team og din virksomhed.
Siden 2007 har jeg gjort mig umage med at være danske HR Chefers foretrukne sparringspartner, og det vil jeg også gerne være for dig.
Mange hilsner,
Gitte