Historien om Morten i det HR Administrative team
HR området i en statslig virksomhed var samlet til kick-off seminar for en udviklingsproces, hvor alle medarbejdere i HR skulle være med.
Deltagerne var HR partnere, udviklingskonsulenter, HR ledere og team HR Administration.
Temaet for workshoppen var: Forretningsdrevet HR Partnerskab
Da vi havde været i gang et par timer, hev Morten fra team HR Administration mig til side:
Gitte, det er vældig spændende og hyggeligt at være her – men det der med Forretningsdrevet HR partnerskab har bare ikke rigtig noget at gøre med os i team HR Administration.
Jeg spurgte, hvad hans opgaver bestod af, og Morten fortalte, at han blandt andet lavede forskellige oversigter med udtræk af personaledata – på anmodning af lederne i virksomheden.
Lederne kontakter mig og beder om data, hvorefter jeg leverer det, de har bedt om. Som tak får jeg ofte en smiley i mailen.
Dette var i øvrigt helt i overensstemmelse med resultatet af en intern brugerundersøgelse af HR’s ydelser til virksomheden, som viste stor tilfredshed med det team HR administration.
Selv om Morten og hans kollegaer i teamet gjorde det godt, opfordrede jeg alligevel Morten til at gøre følgende:
Næste gang en leder henvender sig til dig:
- Spørg da til hvilken sammenhæng, data skal indgå i
(“HR starter og slutter i forretningen”) - Når du kender sammenhængen, forslå derefter eventuelle supplerende eller alternative dataudtræk
(“Stil kloge spørgsmål for sikre enighed om forventet effekt) - Når du afleverer dataudtræk, sørg da for at formidle din tolkning af data, og kom med eventuelle anbefalinger
(“Anvend din HR faglighed til at skabe resultater – og husk at følge op)
Da jeg mødte Morten et par måneder efter, spurgte jeg, hvordan det gik – hvortil Morten svarede:
Jeg gjorde, som du foreslog – og nu får jeg tre smileys retur i mailen!
Forretningsdrevet HR er for alle i HR
Forretningsdrevet HR er altså ikke kun for HR Business Partnere og for HR udviklingskonsulenter, men også for det HR administrative team.
Når du læser historien om Morten, håber jeg, at du kan se, at Forretningsdrevet HR er for alle i HR – og ikke kun er for HR professionelle i udvalgte jobroller i HR funktionen.
Jeg har fortalt historien om Morten et utal af gange både i private og offentlige virksomheder.
Jeg har endnu ikke oplevet en HR afdeling, som ikke kan se, at de kan løse deres opgaver “lidt mere Morten-agtigt”.
Det er gode ved historien er også, at udgangspunktet for Morten og hans kollegaer i det HR administrative team var rigtigt godt. Men alligevel var det muligt lige at blive en tand mere forretningsdrevet i sin opgaveløsning og i samspillet med linjelederne.
Man behøver jo ikke at være syg for at få det bedre.
Eksemplet med Morten viser, at Forretningsdrevet HR handler om:
- Opmærksomhed på, hvordan en given HR indsats skal indgå i en sammenhæng, der skaber værdi for virksomheden.
- Modet til at have en dialog om, hvad lederne og deres forretningsenhed reelt har brug for*
- Viljen til at bringe sin faglighed i spil og levere mere end det, der bliver bedt om
(altså tolker på data og giver anbefalinger, i stedet for blot at sende en liste med data)
*Jeg ser nogle steder, at HR skal være ih og åh så serviceminded, hvilket som regel resulterer i, at HR skal give lederne, hvad de beder om – og det i en hulens fart.
Men hvad nu hvis lederne beder om det forkerte?!
Det er derfor, at Forretningsdrevet HR handler om at bringe HR fagligheden i spil, så reelle behov identificeres, og de rigtige HR løsninger leveres.
Og det gælder selvfølgelig alle i HR!
Mortens gode historie er et super eksempel på, at Forretningsdrevet HR er for alle i HR.
Forretningsdrevet HR handler i bund og grund om, hvordan HR opgaven løses – i holdning og handling.
Hvilke Morten historier kan du fortælle fra HR teams i din virksomhed?
Hvordan kan I arbejde med et Forretningsdrevet HR perspektiv ved løsning af de mere traditionelle HR administrative opgaver?
Selv om du ikke er Morten, så har det med at Forretningsdrevet HR er for alle, også betydning for DIN succes som resultatskabende bidragsyder til forretningen.
Den Forretningsdrevet HR afdeling
En professionel HR afdeling arbejder forretningsdrevet og målrettet med at optimere virksomhedens organisatoriske performance.
En Forretningsdrevet HR afdeling gør al det rigtige i samspillet med forretningsenhederne.
Demonstrerer et HR udefra-og-ind perspektiv i ord og handling.
Er proaktiv, tager initiativ og tager ansvar for at bidrage til virksomhedens fremdrift.
Gør alt det rigtige som værdiskabende supportfunktion og bidragsyder til forretningen.
Al det rigtige sker, når HR er i dialog og i indgreb med forretningen og sørger for, at organisationen er skarp og leverer til virksomhedens resultater.
Sådan skal det også være, når HR er UDE i forretningen – men hvordan er det, når HR er HJEMME i HR?
Er I en flok HR individualister eller et stærkt HR hold?
Hvordan er det, når du og dine kollegaer i HR teamet er i spil med hinanden på de indre linjer?
Bliver udviklingen af HR afdelingen og samspillet internt i HR mon taget lige så alvorligt som samspillet mellem HR og forretningen?
Der er desværre langt mellem HR teams, hvor man systematisk bruger hinandens HR faglighed og viden om virksomheden – og bringer hinanden klogt i spil med rettidig omhu.
Jeg møder nemlig mange HR afdelinger og HR teams – med mange dygtige HR INDIVIDUALISTER.
HR individualister er HR professionelle, der er super dygtige hver for sig, men fravælger det vigtige samspil internt i HR afdelingen.
Hvis du fx er HR Business Partner, så tænker du måske ikke lige over, at Morten fra det administrative team har kendskab til super vigtige data om medarbejderne i den enkelte forretningsenhed.
Omvendt tænker Morten måske ikke over at tage fat i HR Business Partner eller HR udviklingskonsulent for at fortælle, at en leder har bedt om nogle bestemte data – som kan være vildt vigtigt for HR Business Partneren at være opmærksom på.
Eller hvad med Mette fra Vilkårsafdelingen?
Eller Mads fra Arbejdsmiljøafdelingen?
Når det vigtige samspil internt i HR teamet fravælges, får virksomheden ikke det optimale ud af den samlede HR kapacitet i HR teamet.
Det er synd for virksomheden – og synd for HR.
Selv dygtige HR individualister besidder ikke alle nødvendige HR kompetencer eller viden om organisationen, og har derfor brug for kollegaerne på HR holdet.
Hvad siger du til det?
Bringer I hinanden, jeres faglighed og viden om forretningen i spil til fordel for virksomheden og til fordel for en stærk positionering af HR?
Er I en flok HR individualister eller et stærkt samlet HR hold?
5 Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts
Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts #1
Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts #2
Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts #3
Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts #4
Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts #5
Grunden til at jeg tager fat i netop disse 5 Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts er, at dette rent faktisk er paradokser og overbevisninger, som jeg ofte møder i mit arbejde med HR professionelle ved udvikling af Forretningsdrevet HR funktioner i private og offentlige virksomheder.
Intentionen med overbevisningerne er måske god nok – men samtidig kan disse overbevisninger også blive en hæmsko og virke lige modsat af det, man gerne vil opnå som Forretningsdrevet HR funktion.
Jeg er sikker på, at du vil forstå, hvad jeg mener, når du læser om de 5 Forretningsdrevet HR Do’s & Don’ts.
God fornøjelse
Gitte